Her kan du fortælle en personlig eller faglig webhistorie gennem din egen samling af screen dumps, videoer eller tekst. Du kan også kommentere andres bidrag og samlinger.
Opdag og bidrag
Gå på opdagelse i webmuseets samling og bidrag med kommentarer eller links |
Gå på udstilling
Se de kuraterede udstillinger og bliv klogere på webbets historie |
Skab din samling
Fortæl en personlig eller faglig historie med dit eget webmateriale |
Webbets grafik og interaktivitet har gennem historien været tæt knyttet til browsernes muligheder. De første websider var hvide eller grå, fordi de første browsere ikke tillod andre farver og iøvrigt var det også begrænset hvad man kunne opsætningsmæssigt.
I 1995 ændrer det sig, Netscape's og html 2.0 giver mulighed for at udskifte baggrundsfarver - men i stedet for at få mange farver, bliver websiderne sorte.
Flere selvbestaltede webguruer som skriver de første 'how-to-bøger' om webbets designhistorie begrunder det med funktionelle og æstetisk-ideologiske argumenter.
Kim Pedersen og Pernille Hansen foreslår i bogen Design til skærmen fra 1997, at webdesignere bruger hvid tekst på sort baggrund fordi den er mere behagelig at læse og mindsker lysstrålingen fra skærmen.
Den store grafiker-stjerne Roger Black, der bl.a. er kendt for sit grafiske design til Time Magazine og Rolling Stones, slår sig i 1997 op som webmentor med bogen Websites that Work, hvor han også taler for brugen af sort som et godt alternativ til hvid og grå baggrund, fordi det er nemt at læse hvide bogstaver på sort baggrund.
Samtidig foreslår han, at med den sort farve har webside indehavere mulighed for at adskille sig fra det tidlige net, som han mener repræsenterer et ’one-size-fits-all’ ideal på grund af de gamle webentreprenører som Tim Berners-Lee's (og senere også Jacob Nielsens) forkærlighed for grafisk ensretning.
I modsætning hertil symboliserer den sorte farve frihed til individualisering:
“If you can’t stand a white background, use a black backgound with white type. The worst than can happen is that people will think you support free speech on the net”.
(Black: 1998, p. 33).
Den sorte farve blev vel også populær fordi den signalerede cyberspace og bidrog til en mere flot spatialiseret visualisering af information i modsætning til de kedelige grå websites.
Vær med til at fortælle om dengang webbet gik i sort....hvis du har sorte websites liggende, så kom med dem!
Kommentarer