Udstillingen Fra Alpha til Beta dokumenterer webbet’s designhistorie, fra www blev grafisk og frem til i dag. Udstillingen har en designvinkel på webhistorien. I fremtiden vil der komme flere udstillinger med andre vinkler.
Kom gerne med forslag i udstillingens kommentarfelter.
Opdag og bidrag
Gå på opdagelse i webmuseets samling og bidrag med kommentarer eller links |
Gå på udstilling
Se de kuraterede udstillinger og bliv klogere på webbets historie |
Skab din samling
Fortæl en personlig eller faglig historie med dit eget webmateriale |
Tilbage til The goldrush period

Designbureauet Volumeone’s site fra 1998 er et eksempel på et Flash-baseret site, hvor animations-effekter og dynamisk ‘motion-feel’ er i centrum. Hovedformålet med sitet er at fremvise bureauets kompetencer inden for Flash og grafik.
Navigationsmetaforen er et gammeldags radioapparat i bolsjefarver, hvor kanalsøgernålen er navigationsredskab til sitets hoved- og undermenuer af referencer, bureau-info og Flash-arbejder. Grafisk mimer sitet japansk kawaii tilsat amerikansk Disney. Et Chip og Chap-agtigt jordegernansigt titter frem som årstallets nital med en optimisme, der kendetegnede webdesigner-branchen i slutningen af 1990’erne.