Udstillingen Fra Alpha til Beta dokumenterer webbet’s designhistorie, fra www blev grafisk og frem til i dag. Udstillingen har en designvinkel på webhistorien. I fremtiden vil der komme flere udstillinger med andre vinkler.
Kom gerne med forslag i udstillingens kommentarfelter.
Opdag og bidrag
Gå på opdagelse i webmuseets samling og bidrag med kommentarer eller links |
Gå på udstilling
Se de kuraterede udstillinger og bliv klogere på webbets historie |
Skab din samling
Fortæl en personlig eller faglig historie med dit eget webmateriale |
Tilbage til Nettet bliver grafisk

Da Windows 95 blev lanceret i august 1995 fulgte browseren Internet Explorer automatisk med, og hermed begyndte Microsoft for alvor at udvide sine markedandele også til internettet. I første omgang ved at udfordre browseren Netscape, der på det tidspunkt sad på det meste af nettet.
Internet Explorer tilbød fri download og løbende opdatering med nye versioner. I modsætning hertil lancerede Netscape, indtil de fik konkurrence, kun ’skrabede’ versioner af deres browser gratis og krævede penge for Netscape Gold.
Et nyt samarbejde mellem Microsoft og W3C – WWW konsortiet der definerer nettets standarder – ekskalerede yderligere konkurrencen om brugerne.
For designerne betød browserkrigen sammen med de mange nye værktøjer, der løbende blev placeret i programmer som Phototoshop og Illustrator, at de fik travlt med at lære de nye redskaber, der med korte intervaller kom på markedet. En designer skriver på nettet i 1995: "Designers are kept busy just learning to use the slew of hot tools beeing released almost montly”
I de følgende år kom der så mange flere redskaber og udvidelser på markedet, og teknologien omkring internettet blev så avanceret, at webudvikling i stigende grad blev en flermands aktivitet. I dag kræver website design større teams af specialiserede fagfelter, men ved webbets fødsel kunne firmaets it ekspert eller den selvlærte webdesigner endnu stå for det hele.